Udviklingsmodeller: FAKIR og Scrum

Vi mangler lige at få snakket om FAKIR og Scrum, da vi snakkede om Levitt's model.

Scrum



Scrum er en model til styring af udvikling, hovedsageligt af software. Den tager udgangspunkt i prototyping, hvilket er når man laver en mindre del af noget, tester det, får feedback og så med resultaterne af feedback og testen, udvikler videre.

Scrum er iterativ, hvilket betyder at Scrum i sig selv gentages (der laves nye prototyper) indtil projektet fungerer eller brugerne, som i høj grad bliver inddraget, er tilfredse.

I Scrum er det specielle, at alle arbejder i teams under en Scrum-mastere og at man arbejder med del-mål, de såkaldte sprints. Derudover er der stå-op møder hver morgen.



FAKIR

 

 Fasemodellen FAKIR er det modsatte. Her undersøger og analyserer man først, så konstruerer og implementerer man, for til sidst at finde ud af om det egentlig var godt eller skidt det man lavede.

Fordele og ulemper

Fasemodeller er strukturerede og processerne bliver rent faktisk færdige. Desværre er det også det, der er ingen løbende feedback og det hele er meget ufleksibelt.

Prototyping får derimod masser af feedback og tvinger sig selv til at være fleksibelt. Det er dog ret tidskrævende og dyrt.

Overvågning

I dag bliver vi overvåget næsten konstant, både i det offentlige og på internettet.

De fire hovedområder vi bliver overvåget ved, er ved brug af internettet, kreditkort, overvågningskamera og mobiltelefoner. Det betyder ikke nødvendigvis at nogen faktiske personer kigger med, men vi bliver registreret på den ene eller anden måde.

Lad os kigge på en normal dag i et liv.

Man vågner, spiser morgenmad og går i bad. Det er der ikke nogen der burde vide, men man kan vide hvor man er, via mobiltelefonen (hvis altså man er samme sted som denne).
Nu har vi taget mobiltelefonen i lommen og er på vej i skole. Vi tager bussen og her er massevis af overvågningskameraer, som holder øje. Samtidig ved mobiltelefonen stadig hvor vi er henne.
Vi går ud af bussen og hopper en tur i 7/11 og køber en flaske Sprite. Den smager skønt, men nu ved, i hvert fald, banken hvor du er henne.
I skole tændes computeren og vi tilgår internettet, nu ved alle hjemmesider vi er inde på, hvor vi er, vores IP Adresse, hvilke sociale medier vi er på, skærmstørrelse og mange andre oplysninger.

Vi tager nu hjem, og hele molevitten gentages.

Malware og vira

Et af de mest irriterende problemer i dag med internettet, er vira og malware. Der findes mange typer og de kan inficere din computer på mange måder, f.eks. ved ondsindede mails, links, downloads og reklamer.

For at forhindre inficering, har vi forskellige værktøjer.

Firewall
Firewalls findes både som software og hardware, og hjælper til ved at stoppe pakker før den når computeren eller netværket. De fungerer ved at kigge på pakker, og nægte dem adgang via den port de vil ind i.

Anti-Virus Programmer
Når skidtet allerede er inde, kan man bruge dette software til at finde og slette vira og malware. Nogen programmer går sågar ind og kigger på filen når den ankommer til computeren og stopper den allerede der.

Ad-Block
Undgå ondsindede reklamer ved denne type browser plugin. Det kan redde computere.

Computerens anatomi

Alt efter hvad man har brug for, kan der være mange ting i en computer, men de fleste, hvis ikke alle, har i hvert fald en CPU (Central Processing Unit) og et Motherboard (Bundkort).

Derudover, er det også meget normalt at have en GPU (Graphics Processing Unit), RAM (Random Access Memory), PSU (Power Supply Unit) eller strømforsyning og en HDD (Hard Disk Drive). Den sidste er dog ved at blive udfaset af SSD (Solid State Drive), som dog opfylder samme funktion.

Det kan være svært at se, men her er en computer, hvor det eneste der er i, er en PSU (øverst til højre), Motherboard (grønne kort med mange dimser nederst venstre) og CPU (lille sorte chip på motherboardet hvor der står Intel).

PSU
Bliver brugt til at styre og tilføre de forskellige elementer strøm. Harddiske, diskdrev osv.

CPU
Er computerens kerne, hjerne og vigtigste element. Her sidder milliardvis af transistorer, som kan være enten 0 eller 1, og derved regner alt ud super hurtigt via det binære system (2 tals system).

Motherboard
Broen mellem alle delene. Al information køres igennem bundkortet, både frem og tilbage mellem de forskellige elementer. Nogle elementer sidder sågar direkte, i stedet for med ledninger, i bundkortet i diverse sockets og porte.

Her ses en RAM blok, som tidligere sad i ovenstående computer. RAM bruges til allokere hukommelse midlertidigt, i stedet for at printe det ned på en harddisk. Dette gør at der kan regnes med store antal af bits og bytes uden problemer, for den kan sagtens huske det. Når en computer slukkes, glemmer RAM alt, ligesom de også glemmer når data er færdigt med at blive brugt.

Og her er en HDD, computerens lager og der hvor alle statiske filer og data ligger. Den virker ved at data bliver skrevet ned (via magnetisme) på en cirkulær disk, og så bliver læst igen.

Til sidst har vi en GPU, også kendt som grafikkort. Det bruges til at håndtere alt grafisk, såsom film, spil og animationer.

Hvordan internettet hænger sammen...

... er noget af et spørgsmål. Det er ikke bare kabler (hovedsageligt ethernet og optisk), radio bølger (WiFi), routere, switches, hubs og andet, men også et hav af protokoller (regelsæt).

De vigtigste vil vi tale om her.

IP (Internet Protocol): Man skal huske IKKE at forveksle IP med IP Address (Internet Protocol Address), hvis opgave er at sørge for, at pakker ender de rigtige steder (jævnfør IP Adressen).

TCP (Transmission Control Protocol) sørger for at fejl-tjekke og sortere pakker, så de kommer i korrekt rækkefølge og stadig har alle dele. TCP bruges når man har brug for den præcise data.

UDP (User Datagram Protocol) er TCPs modsætning. Den bruges når f.eks. streaming, når man har brug for konstant data-overførsel, og ikke går så meget op i fejl-tjekning.

Nu kan vi transportere pakker rundt. For at gøre pakkerne brugbare, skal vi bruge f.eks. HTTP (HyperText Transfer Protocol) der bruges til at overføre f.eks. HTML, eller FTP. (File Transfer Protocol) der bruges til at overføre filer mellem server og klient. SMTP er en anden af den slags, den bruges til mails.

Der findes også krypterede versioner af HTTP og FTP, kaldet HTTPS og FTPS (S'et står for Secure), som bruges til sensitiv data, f.eks. kommunikation med en bank. Her er der smidt krypterings protokoller på (SSH eller TLS), så andre ikke kan lytte med.

Derudover har man også en MAC-adresse. En MAC-adresse er din fysiske adresse på netværkskortet (sidder også i routere). Den kan findes ved at gå ind i kommando-prompten og skrive ipconfig /all.

Netværk modeller

Her kommer en forklaring på de forskellige netværksmodeller (desværre er de ikke særlig kønne!), også kendt som topologier.







Ring-modellen
Her kører pakkerne i en retning i ring, fra device til device. Problemet med denne topologi opstår, når eller hvis en af device'erne ikke svarer (evt. fordi de er gået i stykker eller slukket). Når det sker fejler hele systemet.

 
Bus-modellen
I Bus-modellen sendes pakkerne ud på én fælles vej. Her opstår der problemer med packet loss (tab af pakker), da der er høj chance for kollision.


Mesh/P2P
Mesh/P2P (Peer-to-Peer) er når pakker bliver sent mellem klienterne. Bliver bl.a. brugt til fil-deling og streaming.













Stjerne-modellen
Den mest almindelige og brugte model. Her sender klienter pakker ud til en switch eller hub, som så sender dem videre hvor der er plads. Dette gør at der er lavere chance for kollision.